På Parat til Job kan du få undervisning i, hvordan du bedst forbereder dig til et godt og sikkert voksenliv.
Er du Parat til Job og voksenliv som en del af din STU kan du bo på skolen, men du kan også være tilmeldt som dagselev.
Uanset hvor du bor, så bliver du god til at hjælpe med den fælles oprydning og rengøring, men også at holde dit eget værelse og skabe struktur i dine ting. Det er en god træning til den dag du skal bo for dig selv, og det kan også være med til at give overskud til andre aktiviteter når man ved hvor tingene er.
Alle skolens elever har faste timer i skolens storkøkken, hvor der indlæres gode rutiner omkring hygiejne og struktur. Du kan også vælge valgfag, som kredser om madlavning og kager. Det er godt at hvad der er godt for dig, og hvor du får mest sundhed for dine penge.
Du kommer til at skulle samarbejde med dine kammerater, og ligesom du vil opdage dine egne styrker, så vil du også blive klogere på andre mennesker. Vi giver dig redskaber til konfliktløsning og samarbejde i takt med, at du selv udvikler dig.
Hvordan er man en borger i samfundet? Vi underviser dig i at være borger i samfundet; det vil sige, hvordan du selv holder styr på de breve som du får fra det offentlige, hvordan stemmer man til et valg og hvordan søger man hjælp og rådgivning som voksen.
Der bliver både praktikker og virksomhedsbesøg i løbet af året.. Du bliver tilbudt at komme i praktik og her er en høj grad af fleksibilitet. Du er selv med til at lægge planerne for de områder du gerne vil undersøge, og vi har et godt praktiknetværk der kan understøtte dine ønsker.
I Bakkehuset bor der 7 elever, som øver sig i voksenlivets udfordringer med at få lavet mad, gjort rent og skabt en meningsfuld hverdag.
Eleverne bor på enkeltværelser og spiser morgen- og aftensmad sammen. Der er pædagogisk opbakning til de praktiske gøremål og samtidig en høj grad af selvstændighed i huset. Der stilles også krav til samarbejde og fleksibilitet.
Vi arbejder for at få eleven i erhvervspraktik i det omfang det er realistisk for den enkelte. For nogen betyder det, at de kommer meget ud, og for andre er det ikke aktuelt endnu. Det tilrettelægges individuelt i samarbejde med kontaktlærer og evt. forældre. Det er rigtig godt, hvis eleven har mod på at afprøve sig selv, og vi har et godt praktiknetværk på Sydfyn, som gerne vil tilgodese vores forespørgsler.
Sydfyns Fri Fag-og Efterskole
Klingstrupvej 5
5881 Skårup
Tel: 6223 1328 | 4025 1328
post@sydfynsfrifagskole.dk
CVR: 20638230
EAN: 5790002655333