Tag dit 9. eller 10. skoleår på specialefterskole

Har du lyst til et år, hvor du kan lære på den praktiske måde, så kan det være, at SFFE er noget for dig. 

Tag dit 9. eller 10. skoleår på en efterskole, som har fokus på dig og dine muligheder

Tag et fantastisk skoleår på specialefterskolen. For dig der vil kombinere praksisfaglig undervisning med bogligt fokus. Undervisningen er dansk, matematik og engelsk, ligesom du også kommer omkring natur- og samfundsfagslige områder og sjove valgfag. Men 10 timer om ugen er du i værkstedet på den linje du har valgt.

På efterskolen er det dig og dine nye venner der er i fokus. Vi skaber rammerne, så du kan skabe minderne. Vores efterskole deler skolen med eleverne på den fri fagskole og STU.

Vi bygger læring, der virker i virkeligheden • Kom og bliv en del af vores fællesskab

Fordelen ved at gå på specialefterskole er

 

På en specialefterskole handler det ikke om diagnoser – men om mennesker. Hos os møder vi den enkelte unge med nysgerrighed, respekt og forventninger, og vi tager udgangspunkt i ressourcer frem for begrænsninger. Det giver plads til at være sig selv og mod til at udvikle sig.

I mindre fællesskaber og med tæt voksenkontakt skaber vi trygge rammer, hvor eleverne får mulighed for at opbygge selvtillid, sociale kompetencer og faglig tro på egne evner. Her bliver læring overskuelig, relationerne stærke og hverdagen meningsfuld.

Bliv meldt ind på en fri fagskole

De praksisfaglige fællesskaber spiller en central rolle. Når unge arbejder sammen om konkrete opgaver i værkstederne, opstår der naturlige læringssituationer, hvor styrker kommer i spil, og succesoplevelser bliver synlige. Det er her, mange opdager nye sider af sig selv, finder motivation og får øje på fremtidige muligheder.

En specialefterskole giver tid, ro og retning – og skaber et springbræt til næste skridt i uddannelse og liv. Ikke ved at putte unge i kasser, men ved at åbne døre.

Hør hvad andre har oplevet:

Marcus Jessen
Marcus JessenNu på HF
Nogle af mine yndlingsting ved skolen er at man er så tæt knyttet på hinanden både lærer og elever. Lærerne er virkelig omsorgsfulde og forstår virkelig en, og er virkelig gode til at se hvornår man har brug for en snak eller er trist. Før jeg startede på skolen, havde jeg venner på min gamle skole der var meget lokale. Men her på skolen kommer mange af eleverne fra forskellige steder i Danmark. Så det har også gjort noget ved mig og lærer en masse andre at kende, som ikke er lokale. På skolen har man både en række boglige fag og linjefag. Af boglige fag har man, dansk, matematik, engelsk og meget mere.  Alt i alt, synes jeg det er en helt perfekt skole, eleverne er søde og omsorgsfulde og det samme med lærerne.  
Viola
Viola 9. skoleår, 2. års elev
Der er mange gode ting ved Sydfyns fri fagskole fx fællesskabet man får mange nye venner, vi er gode til at hjælpe hinanden hvis man har brug for det.  Det er virkelig rart at der ikke er så mange i klassen så kan man få mere hjælp af læreren og der er tid til at lærerne går rundt til alle. På hestelinjen lærer vi meget blandt andet hestens anatomi, hvordan vi passer og plejer heste, hvis der er en hest der er blevet skadet, er vi også med til når dyrlægen kommer. 
Luise Arendal
Luise Arendalforælder
Et skoleår med store oplevelser, sang, fester, ture, venskaber og et ungdomsfællesskab med alt hvad der hører dertil. En støttende og omsorgsfuld tilgang, når det blir svært. Et 10. skoleår der har budt på alt det, som vi havde håbet på, da vi sendte vores søn afsted. Tak for et fantastisk skoleår! Vi ses igen efter ferien ☀️ En varm anbefaling herfra!
Kamilla Pedersen
Kamilla PedersenTidligere elev
Det er en helt igennem fantastisk skole❤️
Lone Juhl
Lone Juhlfarmor til elev
Deres imødekommenhed, rolig atmosfære, rummelighed, omsorg for eleverne, man føler sig velkommen 😊 Der er helt klart plads til alle uanset hvem du er, hvad du kan Jeg fornemmer at de er gode til at møde de unge der hvor de er og løfte dem op. Råde og vejlede dem Alle unge burde ha den mulighed for at afprøve/finde deres ståsted. Ja jeg kan varmt anbefale stedet, glæder mig til at jeg som farmor kan være med til en arbejdsdag 😊👍🏻👍🏻

DEL

Like this:

Like Loading…