Cubansk kunst på Sydfyns Fri Fagskole

Cubansk kunst på Sydfyns Fri Fag- og Efterskole

Kunstnerne Arcadio og Ruben besøgte i 2015 Sydfyns Fri Fagskole. Vi havde et ønske om, at skabe relevante kunstværker, som kunne give indtryk af skolens værdigrundlag for dem der passerer på Klingstrupvej hver dag. 

I sommeren 2023 kom de tilbage for at bygge en pizzaovn til stor glæde for os alle sammen. Den er placeret i bålhytten og er blevet endnu en signatur for skolen. 

Første projekt blev hestene på folden, som har 3 størrelsesforhold; en for stor, en der passer med en standard islandsk hest, og en der er for lille. Det giver et gip i alle ryttere der passerer på vejen og også lidt i alle nye heste. Vores egne heste græsser trygt omkring deres stenede kammerater 🙂 

Hånden med den lille person på toppen, symboliserer at vi med fokus på håndværk, gøremål og det praktiske, støtter den enkelte unge videre ud i voksenlivet. Ringene symboliserer med hver sin farve hver af vores linjer. 

Vil du have kontakt til Arcadio og Ruben, som jævnligt besøger Danmark, så kontakt Lisbeth på skolens hovednummer for mere info. 

Share this:

Like this:

Like Loading...