KONTAKT

En god beslutning

forældre
til en ung på SFFE

Læs mere om at være forælder til en ung på Sydfyns Fri Fag- og Efterskole

At være forældre til en ung på Sydfyns Fri Fag- og Efterskole

 Det siges, at ét år på en kostskole svarer til syv menneskeår. Det tror vi er rigtigt, da dit barn udvikler sig meget, både personligt, socialt og fagligt i løbet af skoleåret. Et år på Sydfyns Fri Fag- og Efterskole er en fantastisk gave og vi vil gøre alt for at give jeres barn et uforglemmeligt og udviklende år.

Jeres søn eller datter vil blive en del af skolens fællesskab og I får forældrerollen. I vil sansynligvis være længere væk fra hinanden end I plejer, med mindre den unge har været væk før.

Selv om I ikke er til stede på skolen i hverdagen, så er jeres rolle central for jeres barns succes på skolen.

Vi har samlet en række gode råd til Jer, som kan være med til at sikre et alletiders ungdomsår med gode oplevelser, gode kammerater, faglig ballast og ikke mindst personlig udvikling.

Et kostskoleophold er hårdt arbejde. Når alle taler om det udviklende år med et fantastisk fællesskab, glemmer de ofte at fortælle, at det kræver meget af den enkelte, at tage del i opbygningen og at der naturligt opstår frustrationer og udfordringer undervejs. Det kan være svært at rejse fra en tryg hverdag til et liv på en ny skole; det er en stor omvæltning og førstegangserfaring for de fleste unge.

Læs de gode råd i forældrefolderen

Vores lærere

På Sydfyns Fri Fag- og Efterskole er der fokus på at se mulighederne for hver enkelt ung. Vores lærere er alle uddannet mentorer og har udover erfaringe med unge også et afsæt i en anderkendende pædagogik og mentalisering.

Åben dialog

Vi vil gerne understrege, at vi sammen kan løse rigtig mange problemstillinger, når vi arbejder i fællesskab. Den vigtigste vej dertil er gennem åben dialog, gensidig tillid og opbakning til de aftaler, vi indgår omkring den unge.

Samarbejde om trivsel

At have sit barn på en specialefterskole eller fri fagskole er for mange forbundet med både håb, tillid – og til tider bekymring. Vi står sammen om at holde fast i drømmen om at være i et nyt fællesskab og opleve succes.

Vi er sammen

Vi ved, at det kan føles magtesløst at være langt væk, når ens barn har det svært. Derfor er det vigtigt for os, at I altid tager kontakt, hvis noget fylder. Sammen kan vi skabe overblik, finde løsninger og sikre, at jeres barn får den støtte, der er brug for. Vi tror på, at samarbejde, samtale og fælles retning gør en forskel – og vi ser jer som en vigtig del af den unges udvikling og trivsel.

FAQ

Du finder alle svar i forælderfolderen, men vidste du:

Energidrikke

Vi ønsker for alle elever, at de får en god søvn under deres ophold - og derfor tager vi nu konsekvensen og forbyder indtag af energidrikke på skolen.

Office-pakke

Alle elever får egen email og adgang tll Office-pakken med de relevante programmer som bruges i undervisningen.

Vær med

Vi håber I vil prioritere, at besøge skolen og jeres barn til årets Majfest den 1. maj 2027. Derudover kommer der også invitationer til forældremøder.

LÆS OM

LINJERNE

Vores linjer giver dig indblik i hvordan man arbejder indenfor en given branche.
Du lærer også at arbejde sammen med andre, arbejde selvstændigt og du får mulighed for at komme i relevante praktikker.

DEL

Like this:

Like Loading…