På Parat til Job kan du få undervisning i, hvordan du bedst forbereder dig til et godt og sikkert voksenliv.
Er du på Parat til Job og voksenliv som en del af din STU kan du bo på skolen, men du kan også være tilmeldt som dagselev.
Læs artiklen om Lasse, som er interviewet til magasinet Ligeværd
Har du fået bevilliget Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse af din kommune, så kan du tage en del af, eller hele din STU, her hos os på Sydfyns Fri Fag- og Efterskole. Du følger vores Parat til Job-linje, som giver dig helt grundlæggende indblik i voksenlivet, beskæftigelse og økonomi. Du har en hverdag på skolen, hvor du også følger en praksisfaglige linje, som giver dig indblik og redskaber til kommende job eller uddannelse. Dertil har du en hverdag med pligter og forpligtende samvær, når du sammen med dine nye kammerater, både I i et trygt skoleliv, skaber venskaber for livet.
Det er vigtigt for os, at der ikke stilles ens krav til alle elever, da hver enkelt elev har forskellige forudsætninger, behov og mål. Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer, afsæt og udviklingspotentiale, og vi tilrettelægger forløbet individuelt med fokus på meningsfuld progression.
Vi arbejder målrettet på at skabe en indholdsrig og struktureret hverdag, hvor der er balance mellem tryghed og udvikling. Tryghed er en forudsætning for læring, og derfor prioriterer vi forudsigelighed, tydelige rammer og stabile relationer. Samtidig støtter og motiverer vi eleverne til at udfordre sig selv i et tempo, der er tilpasset deres individuelle behov.
Gennem praksisnære aktiviteter, social træning og individuelt tilpassede læringsforløb arbejder vi på at styrke elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer. Målet er at understøtte den enkelte elev i at opnå størst mulig selvstændighed, livskvalitet og deltagelse i fællesskaber samt at forberede dem bedst muligt på voksenlivet, herunder beskæftigelse, aktivitet eller videre udvikling.
Velkommen til en STU, som stiller forventninger til dig! Du er med til at sætte mål for din personlige, sociale og faglige udvikling og vi er med dig hele vejen. Vi oplever hver år, elever som tager kvantespring fordi de har opbygget tryghed og indblik i deres potentiale. Vi glæder os til at finde ud af hvad du har lyst til at arbejde videre med i undervisning, samvær og praktikker.
Uanset hvor du bor, så bliver du god til at hjælpe med den fælles oprydning og rengøring, men også at holde dit eget værelse og skabe struktur i dine ting. Det er en god træning til den dag du skal bo for dig selv, og det kan også være med til at give overskud til andre aktiviteter når man ved hvor tingene er.
Alle skolens elever har faste timer i skolens storkøkken, hvor der indlæres gode rutiner omkring hygiejne og struktur. Du kan også vælge valgfag, som kredser om madlavning og kager. Det er godt at hvad der er godt for dig, og hvor du får mest sundhed for dine penge.
Du kommer til at skulle samarbejde med dine kammerater, og ligesom du vil opdage dine egne styrker, så vil du også blive klogere på andre mennesker. Vi giver dig redskaber til konfliktløsning og samarbejde i takt med, at du selv udvikler dig.
Hvordan er man en borger i samfundet? Vi underviser dig i at være borger i samfundet; det vil sige, hvordan du selv holder styr på de breve som du får fra det offentlige, hvordan stemmer man til et valg og hvordan søger man hjælp og rådgivning som voksen.
Der bliver både praktikker og virksomhedsbesøg i løbet af året.. Du bliver tilbudt at komme i praktik og her er en høj grad af fleksibilitet. Du er selv med til at lægge planerne for de områder du gerne vil undersøge, og vi har et godt praktiknetværk der kan understøtte dine ønsker.
Du kan tage dit kørekort hos os. Claus Herreborg Køreskole laver teori og kommer og henter dig til dine køretimer. Det er trygt og rart, og du møder også Claus til frokost blandt andet.
Gennem kontaktlærer og dine øvrige lærere på skolen, får du gode input til at skabe en hverdag son fungerer for dig. Vi vil guide dig med blik for at afklare, hvor dine ressourcer er størst.
Du har en række spændende muligheder for at vælge valgfag. Valgfag kan blive til hobbyer og det er en positiv oplevelse at få med sig. Vi har rollespil, historisk sværdkamp, musik, krea og mange flere sjove valgfag.
I Bakkehuset bor der 7 elever, som øver sig i voksenlivets udfordringer med at få lavet mad, gjort rent og skabt en meningsfuld hverdag.
Eleverne bor på enkeltværelser og spiser morgen- og aftensmad sammen. Der er pædagogisk opbakning til de praktiske gøremål og samtidig en høj grad af selvstændighed i huset. Der stilles også krav til samarbejde og fleksibilitet.
Vi arbejder for at få eleven i erhvervspraktik i det omfang det er realistisk for den enkelte. For nogen betyder det, at de kommer meget ud, og for andre er det ikke aktuelt endnu. Det tilrettelægges individuelt i samarbejde med kontaktlærer og evt. forældre. Det er rigtig godt, hvis eleven har mod på at afprøve sig selv, og vi har et godt praktiknetværk på Sydfyn, som gerne vil tilgodese vores forespørgsler.