Logo

KREATIV UDFOLDELSE

Igennem tre valgfagsperioder tilbydes der forskellige indgange til det kreative område.

Kreativ udfoldelse

Krea med Carlos
I vores store træ- og metalværksted arbejdes der med store og små kreationer, som eksempelvis perleværksted og ståltrådskunst. Du kan også lære at dreje træ, bygge fuglehuse, grill og andre mindre kunstværker, som du kan tage med hjem.

Krea med Helle

Der vil være timer med bundne opgaver og andre timer, hvor eleverne kan vælge mellem forskellige opgaver. De bundne opgaver kan være at sy et patchworktæppe eller lave knapper/smykker i cernit/fimoler. De valgfri opgaver kan være at arbejde med smykkerfremstilling, silkclay og stenmaling.

 

Krea med Mie
Vi skal arbejde med skulpturer i forskellige materialer. Det kan være udskæring i gasbeton, formning i ler, sammensætning af skrammel eller måske udskæring i fedtsten. Vi skal arbejde med tegning og maling efter motiver i naturen. Det kan være landskabet, dyrene, planterne, træerne og blomsterne. Du lærer at tegne efter ”at tegne er at se” metoden og du lærer om at blande farverne. Når vi har gennemgået et emne eller en metode sammen, vil der ofte være en periode, hvor du kan vælge, hvad du vil fordybe dig i.

 

Vi skal besøge nogle kunstnere i området og vi skal besøge Svendborgs kunstmuseeum, SAK. Når vinteren nærmer sig skal vi arbejde med grafik og bruge vores trykpresse. Der vil ofte være mulighed for at arbejde udenfor i det gode vejr.