Til forældre i efterskole og fri fagskole.
STU- forældre har andre møder og aftaler med kontaktlærer
En personlig samtale giver mulighed for at få et samlet billede af eleven — både fagligt, socialt og personligt. Vi kan sammen koble elevens trivsel med det faglige udbytte og dermed bedre forstå, hvad der fremmer eller hæmmer læring.
Når vi sammen taler om elevens faglige standpunkt i linje-, boglige- og valgfag, får eleven en tydelig fornemmelse af:
hvor han/hun står nu,
hvad næste skridt er, og
hvordan målene konkret kan nås.
Det giver motivation og retning, fordi eleven bliver medansvarlig for sin egen læring.
Ved at drøfte, hvordan eleven kan optimere sin hverdag (fx lektielæsning, søvn, pauser, fritidsaktiviteter), hjælper samtalen med at skabe gode arbejdsvaner og balance. Det styrker både læring og trivsel.
Hvad skal vi tale om:
1: Alt der går godt, elevens ressourcer og kvaliteter
2: Hvilke udviklingspotentiale/muligheder ser vi
3: Hvilke handlinger og aftaler kan understøtte udviklingen (forældre, skolen, eleven)